Virkeligheden i Trumps Amerika
Verden ifølge Gram - A podcast by DR - Mercoledì
Et år efter de amerikanske vælgere d. 5. november stemte Trump tilbage til Det hvide Hus, svinger republikanerne mellem stolthed, tilfredshed, håb og frustrationer. Demokraterne leder fortsat efter et formål med deres parti - og tier Biden-perioden ihjel. Flere lokalvalg i denne uge tester stemningen blandt vælgerne! Hvilken fremtid leder amerikanerne efter? Hvad siger de til Trumps autoritære tendenser? Til deres økonomi? Til nøden blandt de mange millioner amerikanere, der nu får skåret i hjælpen til fødevarer? Og så skal Højesteret tage stilling til, OM Trumps tariffer mod lande verden over, overhovedet er lovlige! Velkommen til en dramatisk uge - som vi vender i Verden ifølge Gram. Deltagere: Kim Bildsøe Lassen, DR's korrespondent i Washington, Anne Alling, USA-korrespondent med base i Nashville Tennessee, og Professor i statskundskab på Århus Universitet, Derek Beach. Vært: Steffen Gram.
