Uge 8: Mangel på ladestandere bremser elbiler. Nu skal hvidevarer genbruges

Transformator - A podcast by Teknologiens Mediehus - Venerdì

Categorie:

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Simon Freiesleben, Thomas Djursing og Bjørn Godske

I denne uges Transformator handler det først om vaskemaskiner, opvaskemaskiner og andre hårde hvidevarer, som danskerne i stor stil skrotter, når de går i stykker, også selvom de måske kun behøver en mindre reparation for at fungere igen. Det skal forsøgsordninger med genbrug af hvidevarer rette op på, men der er lang vej endnu, for under halvdelen af de handlede varer ender på genbrugsstationen, og her genbruges indtil videre kun 0,02 pct. af dem.

Vi skal også tale om elbiler, som regeringen håber, at danskerne vil købe op mod en million af frem mod 2030. Potentielle elbil-købere skal dog ikke forvente at kunne oplade deres køretøjer i nærheden af deres bopæl, for det kniber med ladestandere, og der er ingen optimisme at hente i en ny bekendtgørelse om ladestanderne. Her går regeringen efter minimumskravene, så der kun stilles krav om, at der skal forberedes for ladestandere ved nybyggeri eller større renoveringer, og virksomheder skal kun opstille én ladestander, hvis den har mere end 20 parkeringspladser.

Links

Forsøg med genbrug af hvidevarer skyder op herhjemme

Minister vil bryde monopol: Reparatører må selv hente genbrugs-egnede hvidevarer

Leder: Lad os få genbrugspladser af gavn – ikke kun af navn

Bor du i lejlighed, så glem elbiler

Kemiske stoffer i tagvand belaster søer og vandløb

Visit the podcast's native language site