Uge 44: Robotter skal tale som Steve Jobs. Grøn flybrændstof om få år. Pilotprojekt gør bygninger til batterier af varme

Transformator - A podcast by Teknologiens Mediehus - Venerdì

Categorie:

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Thomas Djursing, Bjørn Godske og Martin Bernth

I denne uges Transformator handler det først om syntetiske stemmer, som gerne skal lyde mere menneskelige end dræberrobotten T-800, spillet af Arnold Schwarzenegger. Mere i retning af Steve Jobs, for det er vigtigt, at stemmen udstråler troværdighed, hvis vi skal have lyst til at interagere med f.eks. en robot.

Dernæst skal vi omkring grønt flybrændstof, for en ny rapport fra SDU fastslår, at produktionsfaciliteter til fremstilling af 100 procent grønt flybrændstof vil kunne stå klar allerede i 2025. Går man over til at tanke med de såkaldte eFuels, vil det ifølge rapporten få billetpriserne til at stige med 25 pct.

Til slut fortæller vi om et københavnsk pilotprojekt, hvor fjernvarmeselskabet Hofor eksperimenterer med at sænke temperaturen med fem grader i perioder med spidsbelastning. Dermed undgår man at starte selskabets fossilt drevne spidslastkedler, og det sker vel at mærke, uden at forbrugerne begynder at fryse i stuerne.

Links

Derfor skal maskiner lære at tale som Steve Jobs

Ny rapport: Vi kan flyve grønt om få år

Fleksibel styring gør bygninger til batterier af varme

Cityringen brudt ned to nætter i træk: Skinnesliber forvirrede it-system

Aarhus Letbane har isproblemer – og de bliver først løst til januar

Dna-profilering førte til forkert mistanke: Nu strammer politiet reglerne

Visit the podcast's native language site