Uge 2: Lynetteholm vil få store konsekvenser. Kina mørklægger Crispr-skandale. Teknologiløfte er forfejlet
Transformator - A podcast by Teknologiens Mediehus - Venerdì
Categorie:
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Lindqvist, Thomas Djursing og Trine Reitz Bjerregaard
Ugens Transformator handler først om Lynetteholmen – den kunstige ø, der er planer om at anlægge i Københavns havn. Ifølge en opgørelse, som Ingeniøren har foretaget, vil den samlede pris på alle de projekter, som Lynetteholmen er kædet sammen med, løbe op i mindst 80 milliarder kroner,. Eksperter efterlyser derfor en overordnet diskussion om projektet og alternativerne, som f.eks. kunne være en udbygning i områderne langs den kommende letbane.
Efter et ramaskrig i forskerkredse verden over har Kina dømt forskeren He Jiankui til fængsel, efter at han har brugt Crispr-teknologien til at redigere generne på to tvillinger for at gøre dem immune over for hiv. Tvillingerne Lulu og Nana er nu forsvundet, og i Kina kan man ikke længere søge sig til information om He Jiankui eller hans forskning, som mistænkes for at være sket med en række uplanlagte mutationer til følge.
Ugens holdning kommer fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som forleden deltog i Dansk Industris nytårskur, hvor DI Digital lancerede The Tech Pledge – et teknologiløfte på 12 punkter, som 150 teknologiinteressenter fra ind- og udland fandt sammen om at formulere ved sommerens Techfestival i København. Men det er forfejlet at lade det være op til den enkelte ingeniør at leve op til idealerne. Det må være lovgiverne, der sætter rammerne for forskning og udvikling, påpeger hun.
Links
Lynetteholmen udløser dominoeffekt til 80 milliarder
»Gambler-politik« på Lynetteholmen: Eksperter savner overblik og overvejelser
Analyse: Alle leder efter Lulu og Nana
Leder: Luftigt techløfte må ikke skygge for politiske svar