SPECIAL: Her er det vigtigste danske forskningsresultat i 2020
Transformator - A podcast by Teknologiens Mediehus - Venerdì
Categorie:
Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov I denne specialudgave af Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2020. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde. I år handler det både om datering af fossiler ved hjælp af proteinanalyse, om topologioptimering af hængebroer, om gammaglimt fra tordenskyer i Jordens egen atmosfære, om konsekvenser af at indføre fremmede plante- og dyrearter i form af såkaldt biotisk homogenisering, samt om hvordan receptorer på ydersiden af planters rodceller overvåger signaler fra mikrober for at afgøre, om de er gavnlige eller skadelige for planten. Jens Ramskov er i studiet og fortæller om årets nominerede – og udpeger selvfølgelig vinderen af Videnskabens top 5, som man kan læse mere om i Ingeniørens magasin Året Rundt 2020. I en stribe andre specialudgaver af Transformator kan du høre interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet. Læs artiklerne fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2020: (kræver abonnement) Vinder af VIDENSKABENS TOP 5: Proteiner er nøglen til udviklingshistorien Videnskabens Top-5: Sådan udløser tordenvejr gammastråling Videnskabens Top-5: Globalisering ensretter naturen – på godt og ondt Videnskabens Top-5: Vejen til længere og lettere hængebroer Videnskabens Top-5: Signalmolekyler er nøglen til mindre brug af kunstgødning