Slip fisen fri! Derfor er det sundt at prutte
Sygt nok - A podcast by DR
Categorie:
Pruttens rejse starter i det renskurede ansigt, når man sluger en mundfuld luft; og det meget hotte emne i medicin - mikrobiomet, tarmens bakterier - er dybt integreret i flatologi, prut-videnskab. Gasser bevæger sig fra tarmen og over i blodet og retur, bakterier fordøjer maden og foretager fermentering, der laver mere gas. Kuldioxid, methan, svovlbrinte bliver produceret og optaget, alt sammen uden du egentlig lægger mærke til det... Lige indtil du er ude og handle eller sidder klemt inde på et flysæde mellem to medpassagerer, og det begynder at rumle i maven. Det kan blive rigtig pinligt i form af både lyd og lugt, hvis en prut kommer ubelejligt... Prutte er noget vi alle gør - kvinder lige så meget som mænd - det er en helt naturlig, sund biologisk proces. Hvorfor er det så så svært at slippe fisen fri? Medvirkende: Torben Bechmann, socialpsykolog på Københavns Universitet og Christian Lodberg Hvas, klinisk lektor og overlæge på Aarhus Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre. [email protected]