Kirurger til politikere: Vi svigter de svageste
Sundhedens time - A podcast by DR
Categorie:
Der mangler personale i sundhedsvæsnet, og her midt i valgkampen viser helt nye tal, at sygeplejersker forlader hospitalerne i langt større omfang, end det tidligere har været fremme. På bare et år er der forsvundet næsten 2.500 sygeplejersker på de offentlige sygehuse - og siden regeringen i februar anslog at 100.000 stod på venteliste, er ventetiderne blot steget. Nu kommer kirurger over hele landet med et opråb, fordi de mener, at det danske sundhedsvæsen er i krise. Men hvad skal der til for at fastholde sygeplejerskerne, hvornår kan patienterne forvente, at ventelisterne bliver nedbragt og hvad vil politikerne gøre ved krisen? Vært: Anders Heissel. Tilrettelægger: Louise Raundahl.