Stikket dybere: Slut med massevaccination?
Stikket dybere - A podcast by DR
Categorie:
Stikket Dybere takker af for nu, men der er masser på plakaten i sidste udsendelse. Danmark ruller fjerde stik ud til særligt sårbare, men debatten går nu i Storbritannien: Skal vi stoppe ved tredje stik og sætte punktum for massevaccination i den brede befolkning? Vi tager diskussionen. Pfizers tabletbehandling ventes snart at blive tilgængelig herhjemme. Men hvilke behandlinger findes der lige nu? Og er det rimeligt, at uvaccinerede tilbydes dyre tabletbehandlinger, når de har fravalgt vaccinen? Omikron får EU-landene til at splittes i coronahåndteringen. Hvor Spanien vil betragte corona på lige fod med influenza, har Østrig strammet grebet gevaldigt. Hvad betyder det for EUs coronapas? I Dagens Indstik taler vi med DRs EU-korrespondent, Ole Ryborg. Gæster: Lars Østergaard, ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og Lone Simonsen, professor i epidemiologi på Roskilde Universitet. Vært: Marcel Mirzaei-Fard.