Stikket dybere: Den næste variant
Stikket dybere - A podcast by DR
Categorie:
Vi ånder lettet op over Omikron, og om to måneder kan vi få et normalt liv igen, hører vi. Men fejrer vi sejren for tidligt? Hvad sker der, hvis næste variant er knap så mild? Hvis Omikron er så mild som en grim forkølelse, hvor længe kan det så overhovedet forsvares at have restriktioner? Kommer der overhovedet et tidspunkt, hvor vi giver slip? Og så skal vi forbi Australien, som under hele pandemien har jagtet 'Zero Covid'. Nu har man skiftet strategi og vil acceptere smittespredning. Hvordan er det gået? Gæst: Allan Randrup Thomsen, Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet og Mikael Olai Milhøj, chefanalytiker i Danske Bank. Vært: Marcel Mirzaei-Fard.