Stikket dybere: Delta Special 2:2 Hvad gør vi med børnene?

Stikket dybere - A podcast by DR

Categorie:

Før mente vi, at coronaen gik udenom børnene. Men med Delta-variantens indtog begynder børn og unge at fylde godt op i smittestatistikkerne. Samtidig bliver de indlagte på hospitalerne yngre og yngre. Kan vi være trygge ved at lade smitten rasere blandt børnene hen over efteråret? Og hvornår bliver vaccinen egentlig tilgængelig for børn under 12 år? Det bedste bud på en dansk vaccine har fået penge til både fase 2 og 3 og vil nu satse på at blive en langtidsholdbar booster-vaccine. Hvad skal de næste vacciner kunne for at hamle op med Pfizer og Moderna? Ali Salanti, der er en af forskerne bag, er Dagens Indstik. Vaccineholdet dykker også ned i lytternes spørgsmål. Gæster: Else Smith, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen. Lone Simonsen, professor i epidemiologi på RUC. Vært: Marcel Mirzaei-Fard. Rettelse: I tidligere version fremgik en passage, der nu er fjernet. Else Smith sagde, at man kunne møde op i et vaccinationscenter og eventuelt blive visiteret til at få yderligere et stik, hvis man havde fået Johnson & Johnson-vaccinen. Dette er ikke muligt, og derfor er passagen klippet ud for at undgå misforståelser.

Visit the podcast's native language site