Episode 89: Sådan fanger man universets røntgenstråler
RumSnak - A podcast by Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen - Lunedì
I denne episode vender vi tilbage til Athena-missionen, der engang i slutningen af 2030’erne forhåbentlig skal hjælpe os med at studere universets røntgenstråling med langt større præcision end hidtil. Det er en mission som blandt andet DTU Space er dybt involveret i, især når det handler om udviklingen af belægninger til spejlene, der skal gøre det muligt at indsamle røntgenstrålerne – der jo ellers har en tendens til bare at ryge direkte igennem alting. Så for at kunne reflektere og opsamle strålingen i en sensor er man nødt til udvikle en helt særlig coating, og samtidig sørge for at strålingen rammer spejlene i en meget lav vinkel, som gør at de kan reflekteres og samles og måles. Vi har besøg i studiet af postdoc Sara Svendsen fra DTU Space, som arbejder med udvikling og test af belægningerne. Vi skal også have et par aktuelle nyheder…denne gang blandt andet om galakse-klassificering og endnu en test af monster-raketten StarShip. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Skal Andreas også til Månen?! Tredje test af SpaceXs StarShip Euclid har fået is på spejlene AI og mennesker finder tusindvis af galakser Ekstra sort materiale til rumfartøjer 📣 RumSnak LIVE om SWARM-missionen – 11. april på Frederiksberg (det er gratis, men man skal bestille billetter) ATHENA RumSnak ep 26 om Athena Det officielle Athena-site Mere om Athena på Wikipedia Sara Svendsen på DTU Space