Emilie Lilja: “Dine følgere kan du ikke tage røven på”
Rejsen - A podcast by Heartbeats.dk
Categorie:
“Der er mange, der kalder instagram for ‘den falske virkelighed’. Det synes jeg er enormt forkert. For mig er der ikke noget uægte ved det, jeg lægger op. Det kan godt være, at jeg ikke snakker om private familiesygdomme, men det gør det, som kommer op, uægte,” fortæller Emilie Lilja om sit arbejde som influencer. For hende er det altafgørende, at hun kan stå inde for alt, hun beskæftiger sig med, og at det gør hende glad. For tidligere i sit liv lærte hun på den hårde måde, at man aldrig selv bliver glad, hvis man konstant prøver at leve op til andres forventninger. Det fortæller hun om i dette afsnit af ‘Rejsen’. Emilie Lilja kalder sig selv en ‘bøv var Ballerup’, der droppede skolen, da hun fandt ud af, hvor sjovt det var at gå i byen, og hendes modelkarriere begyndte at tage fart. Som 24-årig flyttede hun over Atlanten med sin kæreste og begyndte at blogge om livet som model i New York, hvor hun ønskede at inspirere alle, der fulgte med. Men det viste sig ikke at være så glamourøst, som hendes følgere måske kunne se og læse om.“I dag, når tænker tilbage på, hvordan jeg havde det i New York, så havde jeg det faktisk virkelig forfærdeligt,” fortæller hun.“Men jeg begyndte at arbejde hen imod at være glad for at nyde mit eget selskab og ikke prøve på at leve op til modelbranchens forventninger, men fokusere på at have mig selv med i alt – både privat og i mit arbejde,” fortæller hun.“Det er meget vigtigt for mig ikke at gå på kompromis med, hvem jeg selv er – for jeg er netop enormt tilbøjelig til at gøre det. Selvom jeg er meget zero fucks og no bullshit, så er jeg også meget en type, der gerne vil gøre rigtig meget og være der for andre mennesker, men det kan jeg ikke altid, har jeg lært nu” fortæller hun.Derfor er hun i dag meget opmærksom på kun at bruge sin tid på ting, hun brænder for, og hun indgår kun samarbejder med brands, som hun kan stå inde for. Et eksempel er børne-ungekrisecenteret Joannahuset, som hun er ambassadør for, og som hun er stolt af at arbejde for.“De fleste børn i Joannahuset kommer bare med en plastikpose med en t-shirt og et par sko, fordi de enten har skullet hurtigt ud af hjemmet eller ikke har mere tøj. Så sidste jul ringede jeg til en kontakt og sagde, at hvis de havde bare en smule tøj, så måtte hun endelig sige til, og hun sendte med det samme to kæmpe kasser. Børnene gik helt amok,” husker hun.“Der gik jeg hjem og tænkte ‘Okay, det kan godt være, at nogle folk synes, at influencere bare er nogle klamme røvhuller, som bare tjener penge på at stå og sige, at hudprodukter er fede. Men hvis alt det, jeg har gjort som influencer i så mange år, har kunnet afføde, at nogle børn fik noget tøj, så er jeg faktisk pisseligeglad med, hvad andre siger,” konstaterer hun.For Emilie Lilja handler det om at leve selvkærligt og autentisk – og inspirere andre til at gøre det samme gennem sine kanaler.“Jeg har mange, som har fulgt mig i lang tid. De er vokset op med én og set én udvikle sig. Det er ret vildt, og jeg glemmer nogle gange, at jeg har haft den der indflydelse,” fortæller hun om sin trofaste skare, der til tider kender hende bedre, end hun kender sig selv.“Nogle gange får jeg beskeder fra følgere, der skriver, at de husker ting om mig eller det arbejde, jeg har lavet mange år tilbage. Det er nøjeren og dejligt på samme tid. Dine følgere kan du ikke tage røven på.”Vært: Danijel 'Drux' DeleticProducer: Camilla SagerRedaktør: Emil Norsker