Bipolar: Når maniens højder møder depressionens dybder
Psyken - A podcast by RAKKERPAK
Simon har minutiøst planlagt den perfekte bryllupsmiddag ned til mindste detalje. Hvert glas, hver blomst og hver ret er nøje udvalgt. Men som aftenen skrider frem, smuldrer kontrollen mellem hænderne på ham, og han bliver opslugt af en altomfattende mani, der truer med at forvandle en kærlig gestus til en katastrofe.
Følg med i en fortælling om bipolar lidelse, når den maniske tilstand overtager, indtil virkeligheden indhenter ham, og maniens lys blive overtaget af skyggerne fra depressionen. I denne fortælling udforsker vi den skrøbelige balance mellem triumf og nederlag, hvor det euforiske møder det tragiske.
Fortællingerne i Psyken er fiktive, men er udarbejdet på baggrund af virkelige eksempler, journalistisk research - og er gennemgået af relevante fagpersoner.
Hvis du selv har brug for hjælp til at håndtere noget, der er svært, kan du kontakte psykiatrifonden.dk - Du kan både ringe, chatte og skrive til deres anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hver dag, året rundt.
Temaet i dette afsnit kan relatere til selvmordstanker. Derfor er det vigtigt for os at oplyse, at hvis du har tanker om selvmord, kan du ringe til Livslinjen mellem kl 11 og 07 på 70 201 201 eller skrive med en rådgiver her https://www.livslinien.dk/raadgivning/chatraadgivning
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Lundbeckfonden.
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Dorte Palle
Lyddesign: Rene Slott
Producer: Tor Arnbjørn Speak: Roberta Hilarius Reichhardt