S2E8. Da Georg Brandes datter dør, bliver kameraet sidste holdepunkt i afskeden med 10-årige Astrid
Obscuritas - A podcast by Vores Tid - Nationalmuseets mediehus
Categorie:
Lige så længe det har været muligt at fastfryse øjeblikke, har mennesker brugt det fotografiske medie i mødet med døden. Da den kulturradikale forfatter Georg Brandes 10-årige datter, Astrid Brandes, dør af strubehoste i 1890, svøber han hende i et lagen og fragter hende med sporvognen til Folketeatret i København for at få et sidste fotografisk minde af sin datter.Dødslejefotografiet bliver omdrejningspunktet i denne episode af Obscuritas, hvor journalist Louise Lindblad besøger historiker Jannie Uhre Kongsgaard. De taler om den fascinerende tradition, som når sin storhedstid omkring Astrid Brandes død, men som siden, efter Første Verdenskrig, umiddelbart forsvinder. Men kun for en stund.For nu, mere end 150 år efter, at det første dødslejefotografi blev taget, finder efterladte også en plads til sig selv bag linsen i øjeblikkene efter, at de har mistet en, de elsker... Men hvorfor?Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Jannie Uhre Kongsgaard, historiker. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.