Om at være omsorgspårørende – Marie Lenstrup

Når døden os skiller - A podcast by Landsforeningen Liv&Død - Lunedì

Podcast artwork

Categorie:

”Man kan køre et vist antal kilometer på kærlighed og adrenalin, men på et eller andet tidspunkt skal der benzin på motoren.”Sådan fortæller Marie Lenstrup om, hvorfor det er vigtigt at passe på sig selv, når man er omsorgspårørende for nogen, der er syge eller skal dø.Marie er formand i Foreningen Pårørende i Danmark, og udover at have været i kontakt med hundredvis af pårørende, har hun også selv haft pårørenderollen tæt inde på livet. Og selvom mange danskere er pårørende til nogen, der er syge eller skal dø, så har Marie skabt en ny definition af den specifikke pårørenderolle, som hun selv kender til, og som mange danskere lever i: nemlig "omsorgspårørende". Dette fordi, at rollen som omsorgspårørende er en rolle, der er langt mere omfattende og altoverskyggende, både praktisk og mentalt, for den person, der lever i den.I episoden taler Stine med Marie om, hvordan det er at være omsorgspårørende for syge og døende i Danmark. De kommer omkring, hvordan man kan passe på sig selv, når man har travlt med at passe på en anden. De snakker om, hvordan ens selvbillede lige så langsomt bliver udvisket, i takt med at man bliver anskuet som en ressource, og at den andens CPR-nummer bliver vigtigere end ens eget. Og så sætter de fokus på, at trods hvor hårdt, det kan være, at være omsorgspårørende, så er det samtidigt noget af det mest meningsfulde, man kan gøre.___Medvirkende: Formand i Foreningen Pårørende i Danmark Marie LenstrupVært og tilrettelæggelse: Stine BujeProduktion, mix, mastering og jingle: Jakob Ranum v. STUDIO25Postproduktion, logo, video og grafik: Eva Gerlif MyrtueIdé, redaktion og udgivelse: Landsforeningen Liv&Død

Visit the podcast's native language site