Podcast #44: Overraskelser og skuffelser på Mobile World Congress
Tech med John G | MereMobil.dk - A podcast by John G
Categorie:
Kopikinesere der stikker af fra journalister. Eksterm overvågning af vores børn. Hvordan er Galaxy S9? Jeg sætter fokus på MWC. Lyt med og bliv opdateret. Her optager jeg MereMobil.dk Podcast episode 44 I denne podcast (nummer 44) stiller jeg skarpt på Mobile World Congress i Barcelona. Du kan komme med til MWC. Live fra messen fortæller Lars Bennetzen, Tech-Test.dk, om overvågning af børn. En stand med kinesiske kopimobiler hvor producenten stak af fra journalister. Og hans tanker om Samsung nyeste topmodeller. Olav Fonager, freelancejournalist her på MereMobil.dk, bringer os nogle af de nyheder, der ikke har trukket overskrifter i de brede medier. Altså de mindre nyheder. Blandt andet en overraskende kameranyhed fra producenten Vivo. Naturligvis fokuserer jeg også på Samsung Galaxy S9 og Galaxy S9+. Du kan høre min mening om Samsungs nye telefoner, men også Torben Vognsen fra magasinet Input leverer hans uforbeholdne mening. Få samtidigt et nyhedsoverblik og hør om de seneste smartphones jeg har anmeldt. Lyt til tidligere episoder: EPISODE 43: En ulovlig app og et vildt opkøb EPISODE 42: Hvor fan’ blev din podcast af? Lyttermails – du kan også være med Jeg opfordrede i episode 43 til, at du og andre lyttere sendte mails med kommentarer om podcasten. Det kom der en gigantisk bunke mails ud af. Tusinde tak for alle dem. Det er da helt vildt! Jeg finder en vinder af Motorola Moto X4 blandt de mange mails. Og jeg kan sige, at vinderen har en overraskende historie. Du kan også være med. Lyt til podcasten og send en mail med dine tanker. Hvad kan gøres bedre? Hvad skal der mere/mindre af? Fortæl også gerne om de gadgets du synes er fede. Jeg finder i episode 45 endnu en mail, der præmieres med lidt lækkert fra "gadget-skabet". Uanset hvad du har på hjertet så skriv til mig på [email protected]. Sådan lytter du til podcasten I toppen af denne artikel (med shownotes) finder du en afspiller, så du kan lytte direkte i webbrowseren. Desuden findes podcasten i alle de populære podcast-apps til Android samt via iTunes og Apples podcast app. Jeg vil blive meget glad, hvis du anmelder podcasten i iTunes eller hvor du måtte lytte med. Podcast episode 45 udkommer mandag den 19. marts 2018. Her sætter jeg blandt andet fokus på om det virkelig kan lade sig gøre, at få ordentligt internet i huset fra en router med SIM-kort. Mere til historien MereMobil.dk Podcast kan også lyttes på Næstved Lokal Radio og Easy FM. Podcasten stilles gratis til rådighed for FM-distribution, hvis radiostationen henvender sig med en forespørgel.