Min mening om MacBook Pro 13″ med M2-chip

Tech med John G | MereMobil.dk - A podcast by John G

Categorie:

EP112: På nogle få minutter får du hovedkonklusionerne i min anmeldelse af MacBook Pro 13" (M2). Lyt med her. MacBook Pro 13" med M2-chip har 2 USB-C porte med Thunderbolt (Grafik: MereMobil.dk) Hvis du godt kan lide, at alle omkring dig kan se, at du har fået en ny computer, så er den nye 13-tommer MacBook Pro med M2-chip ikke noget for dig. Grundlæggende er der tale om den samme computer, som Apple sendte på markedet i 2020. I hvert fald på ydersiden. Den store ændring ligger i processorchip og chipsettet generelt, der er opgraderet fra M1 til M2. Dette betyder ændringen af chipsettet for dig Hvis ikke du bruger din computer til krævende opgaver, hvor der skal ydes en masse fra grafik- og processorchippen, så vil du ikke opleve en forskel. Word, Excel, Outlook Safari og andre almindelige programmer til computerbrug kører fuldt ud lige så fint på 2020-versionen. Det er, når systemet presses til kanten med foto- og videoredigering, 3D-grafik og f.eks. avanceret appprogrammering, at computeren shiner. Grafikydelsen har jeg målt til omkring 42 procent bedre på den nye version, selvom specifikationerne på 2020 og 2022-testmodellerne ikke er helt ens. Jeg har særligt udfordret denne bærbare med videoredigering i Final Cut Pro X, hvor det det ekstra overskud tydeligt kunne mærkes. Skal du købe? Vil du have en 13-tommer MacBook Pro, kan det være en god idé at jagte en 2020-model, hvis det bare er størrelsen og vægten, der er vigtigt for dig. Her vil du kunne spare nogle penge. Til grafiktunge opgaver ude af huset bliver MacBook Pro 13-tommer med M2-chip en god ven, men på kontoret er f.eks. videoredigering ikke så relevant med mindre du har en ekstern skærm. 13-tommer synes jeg er for småt. Jeg giver 5 ud af 6 stjerner. Inden du køber så læs også min detaljede anmeldelse af MacBook Pro. Priserne starter ved 12.499 kroner. Se testen: MacBook Pro 13", M2 https://youtu.be/rMAttDJj5nI Mere til historien Som nævnt er der ingen designændringer sammenlignet med 2020-modellen. Det betyder også, at der stadig er Touch Bar - en funktion som er på vej ud. Tastaturet er (heldigvis) stadig det virkelige gode Magic Keyboard.

Visit the podcast's native language site