Episode #74: Derfor rammes Huawei af et modkørende tog
Tech med John G | MereMobil.dk - A podcast by John G
Categorie:
Huawei er på en næsten umulig mission, mener en teleanalytiker, der ikke levner Huawei mange chancer. Kom tæt på Huawei-sagen i denne episode. Huawei er hårdt ramt af den amerikanske handelskrig, der nu er forlænget frem til maj 2021. Dermed er der fortsat ingen udsigter til, at Googles apps og services finder vej til Huaweis telefoner. Konflikten handler slet ikke om apps og smartphone. Det handler om beskyttelse af den kritiske infrastruktur i vesten. I den sammenhæng betragter amerikanerne ikke Huawei som en fornuftig partner. Huawei, samt andre kinesiske virksomheder, udgør en sikkerhedsrisiko, mener amerikanerne. Huawei-konflikten går ikke nødvendigvis over ved et eventuelt skift af den amerikanske præsident. I Washington er der nemlig bred opbakning til regeringens linje mod Huawei og andre kinesiske virksomheder. Det fortæller teleanalytiker John Strand fra Strand Consult, der i halvdelen af året bor og arbejder i USA. - ”Hvis der er lys for enden af tunnelen for Huawei, så er det nok lyset fra et modkørende tog,” lyder det fra John Strand. Du kan blive klogere på, hvad Huawei konflikten i virkeligheden handler om samt høre om Huaweis udsigter for fremtiden i denne podcastepisode. Smittesporing via apps og Bluetooth fungerer måske ikke I Danmark er Netcompany i gang med at udvikle appen SmitteStop. Idéen er, at hvis du har været tæt på en coronasmittet, så får du en besked på telefonen. Teknologien i appen er Bluetooth LE og appen baserer sig desuden på en API, som Apple og Google har defineret. Bluetooth er måske ikke en anvendelig metode til sikkert at fastslå en afstand eller en kontakt. Det mener datalog Henrik Kramselund Jereminsen. Han siger, at selv i et lukket laboratoriemiljø, er Bluetooth ikke en specielt god teknologi. Indslaget med Henrik Kramselund stammer fra NØDRADIO, der er teknologikritikeren Anders Kjærulffs podcast. Jeg har fået lov af Henrik og Anders, til at bringe indslaget i podcasten her fra MereMobil.dk. Du kan høre et uddrag af indslaget i min podcast. Den fulde version finder du i NØDRADIO, som kan hentes via blandt andet Apple Podcasts og Aflyttet.dk. Du skal kigge efter episode 26. Hvis du vil høre mere om vores digitale privatliv under coronakrisen, så lyt til episode 73 – og hør hvordan myndighederne fik dine teledata, mens du sov. Sådan lytter du til MereMobil.dk Podcasten fra MereMobil.dk er tilgængelig på din smartphone, computer eller smarthøjttaler. Du kan finde os på Android, Apple Podcasts og Spotify samt Podimo. Vil du høre flere episoder? Her kan du bladre i arkivet af spændende podcast-episoder. Mere til historien Denne episode, 74, er den sidste i sæson 6 af techpodcasten fra MereMobil.dk. Har du idéer til sæson 7 så send mig gerne en mail. Min adresse er: [email protected].