MediaCast 1: Excelchef eller excentriker?

MediaCast - A podcast by Camilla Mehlsen

Management-mentaliteten vinder frem på chefgangene i mediebranchen - men er det godt eller skidt? Hør bl.a. Arne Notkins bud på det spørgsmål i MediaWatch nye podcast-serie, MediaCast. MediaWatch skyder i dag en ny serie podcast i gang, MediaCast. Hver torsdag giver MediaCast med Camilla Mehlsen et kort overblik over ugens nyheder i medieverdenen og går i dybden med et tema. I det første program handler det om chef-DNA: Hvem er den bedste mediechef - excel-elskeren eller excentrikeren? Tidligere var det ofte farverige chefpersonligheder, der tegnede medievirksomhedernes profil - i dag er topcheferne mere forretningsfolk udstyret med effektive management-redskaber end karisma og visioner om en bedre verden. Hvordan påvirker chefpersonligheden medieindholdet? Og hvordan vil personlighed fremover præge medieudviklingen? I det første program kan du høre radiovært Lasse Jensen og kanalchef for DR2, Arne Notkins, bud på det. Få også de største overskrifter i mediebranchen, leveret af Ole Nørskov, chefredaktør for MediaWatch. Du kan følge medieudviklingen på MediaWatch.dk. Få gratis nyhedsbrevet fra MediaWatch én gang ugentligt - også med info om MediaCast - eller tegn abonnement for at få nyheder i din indbakke hver dag. MediaCast er produceret af Mehlsen Media for MediaWatch og podcastet med hjælp fra PodConsult. Har du ideer eller feedback til MediaCast, så skriv meget gerne til Camilla: [email protected]

Visit the podcast's native language site