Helsingør Kommune: Spidskandidatdebat
Kandidatfesten - A podcast by DR - Mercoledì
I Helsingør Kommune er de unge i nattelivet, store sportsbegivenheder og affaldssortering de emner, der er til debat. Kandidaterne giver deres bud på, hvor Helsingør skal hen, og hvordan man løser problemerne i dette afsnit af Kandidatfesten. Kandidaterne diskuterer, om kommunen fortsat skal have regler for, hvor sent unge under 18 år må opholde sig i nattelivet, hvor der udskænkes alkohol. Helsingør må siges at være en sportsby. Blandt andet bliver Helsingør en af værtsbyerne til Royal Run næste år, og i 2029 kommer VM i landevejscykling til byen. Kandidaterne skal derfor debattere, om kommunen skal bruge penge på at få store sportsarrangementer til Helsingør. Derudover er der en vælger, som gerne vil have lokalpolitikerne til at kigge på affaldssorteringen i kommunen. Vælgeren spørger politikerne, om de modarbejder den decentrale affaldssortering, fordi vedkommende mener, at den er for besværlig og ikke fungerer. Medvirkende: Carl Emil Møgelvang Nielsen (Moderaterne), Thomas Horn (Socialdemokratiet), Malthe Jacobsen (Enhedslisten), Mette Lene Jensen (Venstre), Stine Louise Eising (Liberal Alliance), Ulla Kokfelt (Dansk Folkeparti), Tomas Jacoby (De Kreative), Morten Greve (Alternativet), Bente Borg Donkin (Socialistisk Folkeparti), Marlene Harpsøe (Danmarksdemokraterne), Knud Mogensen (Det Radikale Venstre), Benedikte Kiær (Det Konservative Folkeparti), Birgitte Milling (Borgerforslag), Rolf Westphal Eriksen (Kristendemokraterne). Optagedato: 30. september 2025. Vært: Stine Bram. Producer: Sille Langberg. Redaktør: Nynne Poulsen Wowk. Afvikler: Jens Marott Rasmussen. Klipper: Anna Bøtter. Musik: Anders Øhrstrøm.
