Glostrup Kommune: Spidskandidatdebat

Kandidatfesten - A podcast by DR - Mercoledì

Podcast artwork

I Glostrup Kommune er byudvikling, førskoleordning for kommende skolebørn og parkering de emner, der er til debat. Kandidaterne giver deres bud på, hvor Glostrup skal hen, og hvordan man løser problemerne i dette afsnit af Kandidatfesten. Der er blevet bygget mange nye boliger i Glostrup i de seneste år. Byggeiveren har blandt andet resulteret i, at der skal opføres det nye boligområde Christianshave med over 193 boliger fordelt på cirka 13.300 kvadratmeter. Kandidaterne diskuterer derfor, om det har taget overhånd, og om der derfor skal indføres et stop for byggeri af nye boliger, eller om der fortsat skal bygges videre i Glostrup. Derudover debatterer kandidaterne også, om kommunen skal droppe førskoleordningen, hvor kommende skolebørn stopper i børnehaven og starter i SFO i foråret. Og så er der en vælger i Glostrup, som gerne vil spørge politikerne, hvad de vil gøre for at sikre, at der er parkeringspladser nok i kommunen. Medvirkende: Nana Løcke Buttenschøn (Alternativet), Flemming Ørhem (Dansk Folkeparti), Kirstina Tranberg (Enhedslisten), Casper Larsen (Liberal Alliance), Henrik Lund (Socialistisk Folkeparti), Lars Thomsen (Bylisten), Dan Kornbek Christiansen (Det Konservative Folkeparti), Emilie Borch Sloth (Det Radikale Venstre), Piet Papageorge (Venstre), Søren Enemark (Socialdemokratiet), Ann Spetzler (Danmarksdemokraterne), Ulrik Nielsen (Moderaterne). Optagedato: 1. september 2025. Vært: Stine Bram. Producer: Sille Langberg. Redaktør: Nynne Poulsen Wowk. Afvikler: Jens Marott Rasmussen. Klipper: Anna Bøtter. Musik: Anders Øhrstrøm.

Visit the podcast's native language site