Krigen på Vestfronten 1914-1918
Kampen om historien - A podcast by DR - Martedì
Categorie:
Den 11/11 kl. 11 i året 1918 sluttede Første Verdenskrig, dengang den blodigste konflikt menneskeheden havde kendt til. Flere end tyve millioner soldater og civile mistede livet i løbet af fire forfærdelige år. Krigen er især kendt for sine skyttegrave - kilometer efter kilometer, omkranset af pigtråd, sandsække og træbjælker, og med en kvalmende stank af sønderskudte lig, ekskrementer og affald. Det var et univers egnet for rotter, ikke for mennesker. En ny filmatisering af Erich Marie Remarques berømte roman 'Intet nyt fra Vestfronten' er i denne uge anledningen til at kravle ned i de mudrede og dødbringende skyttegrave. Det gør Adam Holm sammen med historikerne Nils Arne Sørensen og Claus Bundgård Christensen, der begge har beskæftiget sig indgående med Første Verdenskrig og nu også set den nye tyske film. Musik: Adi Zukanovic.