WeAreCube – Influencer marketing for millioner
Iværksætterhistorier - A podcast by Iværksætterhistorier
Pernille Caroline Lotus er CEO i WeAreCube. De er eksperter i influenser marketing og er nordens største influenser bureau. Pernille har haft over 14 CVR numre, hun har været gået konkurs og har brugt 300.000 kr. af sin storebrors penge lige inden konkursen. I dag har hun lige solgt sin virksomhed for omkring 100 mio. svenske kr. I dette afsnit af Iværksætterhistorier fortæller Pernille om rejsen med WeAreCube som er bygget på blot 6 år. Hun fortæller om en barndom med trange kår og et tidligere stofmisbrug, som begge har givet hende en råstyrke til altid at fortsætte. Dette omsætter hun i dag i forretnings sammenhænge.Dette er Pernilles iværksætterhistorie. Hør mere i vores podcast.Produceret af Podtribe MediaEpisoden er bragt sammen med vores kunde Nemlig.comHvis du vil støtte vores lille medie kan du gøre det her på Patreon. Influensers og målrettet reklame WeAreCube sætter store brands sammen med influensers med mange følgere på de sociale medier via eksempelvis TikTok, Youtube og Instagram. Flere forbrugere blokerer i dag reklamer i deres browsers. Det gør at man som virksomhed må markedsføre ens reklame igennem andre kanaler. Tilliden til dem man følger på sociale medier er ofte meget høj, da brugeren har taget et aktivt valg om at følge netop dem. En gang om måneden regulerer WeAreCube deres priser, så det altid bliver value for money for kunden. Det gør også at influensen og bureauet bliver skarpe på at indgå de rigtige samarbejder som er relevante for følgerne. Influenser markedet skal nå 22 mia. dollars i 2022 og er hvert år stigende.Trecifret million virksomhed For lidt over 6 år siden fandt Pernille et hul i markedet. Dengang købte virksomheder ind i et reach i et blog indlæg, men de havde ikke umiddelbart styr på at skabe korrekt brand match og prissætning. Pernille stiftede SMAG Agency, som senere fusionerede med WeAreCube. Da hun startede SMAG havde hun allerede kigget på WeAreCube, som er Sveriges største influenser bureau. Hun kopierede mere eller mindre deres site og satte det op i Danmark. Senere blev det interessant for WeAreCube at fusionere med SMAC for at komme ud i hele norden. De er i dag 29 ansatte og har solgt virksomheden for ca. 100 mio. svenske kroner. WeAreCube har meget data der understøtter deres arbejde. Et eksempel er et influenser samarbejde hvor en influenser lov til at sælge sin kollektion til sine følgere før alle andre satte den til salg. Der blev solgt 416.000 enheder på 1 time.Blev voksen i en tidlig alder Pernille kommer fra en turbulent opvækst. Hendes forældre blev skilt og hun så ikke faderen fra hun fra 3 til hun var 14 år gammel. Hun oplevede moren græde over at de ikke havde nogle penge da hun var 5 år gammel. Da hun var 11 år fik hendes mor konstateret kræft. Hun blev indlagt i 8 måneder og Pernille kom til at stå for tingene derhjemme. Jeg kan huske at jeg havde en lille bankbog fra Unibank hvor jeg kendte koden og skulle ned og hæve dagen inden det blev den første. Jeg skulle ned og hæve til vores månedsbudget og havde en lille hvid pengekasse med 50 kr. til hver dag, som skulle række til mad til min storebror og jeg. I dag kan hun se at den oplevelse har gjort hende stærk og har formet hende som iværksætter. Det betød dog også at hun kom ud af en forkert vej, da hun blev ældre og som 12-årig kom ud i et stofmisbrug. I dag har hun har fundet ro og styrke i meditation og er for længst blevet clean.14 CVR numre og rollen som mor Pernille har haft 14 CVR numre. Hun har oplevet at gå konkurs og at have teamet op med de forkerte mennesker. Derudover får hun mange ideer og kunne starte et CVR nummer hver dag hvis hun ikke skulle begrænse sig. Det handler for hende om at være glad hver morgen når hun vågner. Hendes forretning er ikke bare en forretning, men en del af livet. Hun er i dag enlig mor til 2 børn med 2 forskellige fædre og har dermed også en del logistik i privatlivet. Hendes rolle som mor er den vigtigste for hende og hun drømmer om at skabe et bedre liv for sine børn end den barndom hun selv havde. Takket være gode ansatte lykkes det for hende at jonglere disse roller. Hun har ikke været på barsel, men havde en fuldtidsbarnepige med på kontoret og så kunne hun amme mellem møder.Fremtiden og ønsket om rigdom Pengene fra salget af WeAreCube er aktier i et børsnoteret selskab som hun forventer bliver til flere penge igennem de kommende år. De næste 24 måneder er hun fortsat CEO i WeAreCube og arbejder for at gøre værdien af virksomheden endnu mere værd. I dag er Pernille forgangskvinde indenfor sociale medier og data i branchen. De laver sell-in igennem at ligge en strategi for kunden og viser dem datadrevet værdi der er ved at arbejde med influensers. Fremtiden er at WeAreCube bliver mere en tech virksomhed og de bevæger sig i fremtiden fra norden til at dække hele Europa. På det private plan er det der driver Pernille er at hun gerne vil være rig og berømt. Hun vil gerne inspirere andre stofmisbrugere og børn fra dårlige kår til at vise at det godt kan lykkes til blive til noget. Hun vil gerne dele sin historie med verden og påtænker at udgive en bog. Alt dette og meget mere taler vært Mark Anthony og gæst Pernille Caroline Lotus om i dette afsnit af Iværksætterhistorier. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.