ØNSK - Ønsker at gøre en forskel i kaffeland
Iværksætterhistorier - A podcast by Iværksætterhistorier
Rasmus Ditlev og Andreas Kirk har sammen skabt kaffevirksomheden ØNSK. Den centrale værdi i firmaet er, at bæredygtighed skal være i højsædet. Markedet for kaffe er skævt og det går ud over de bønder der dyrker kaffen. I ØNSK importerer de udelukkende fra Nicaragua og kontakten til de lokale bønder er meget central for virksomhedens brand. Coronakrisen gjorde, at strategien måtte ændres, men det gav samtidig en mulighed for at optimere processerne. Det hele startede med en enkelt kaffecykel og et studiejob der udviklede sig. Det her er hans iværksætterhistorie. Hør mere i vores podcast.Artiklen er skrevet af Niklas Vinther JakobsenProduceret af Podtribe media.Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon.ØNSK var et studiejob der greb om sig Rasmus Ditlev læste en bachelor på CBS i projektledelse og erhvervsøkonomi og havde brug for et studiejob. Løsningen blev at købe en ladcykel med en kaffemaskine på og cykle rundt i København og sælge kaffe to go. Andreas Kirk gik på samme studie og de to venner talte om bæredygtighed i kaffeproduktion. Rasmus ville gerne tilbyde kaffe produceret under ordentlige forhold, men mængden af mærker og ordninger gjorde det til en labyrint at finde det mest bæredygtige.Rasmus har familie i Nicaragua som producerer honning og kakao. Under en rejse dertil, besøgte han lokale kaffebønder og ideen om at importere kaffe direkte, udenom de europæiske grossister var født. En af de bønder, der gjorde et indtryk, var Lionel. ØNSK importerer fortsat kaffe fra Lionel:”Vi mødte kaffebonden Lionel, en lille økologisk landmand og i dag køber vi faktisk alt hans kaffe. Vi blev helt forelsket i hans gård og i hans familie. Han bor i den her lille oase midt i regnskoven, og han er lidt en hippie-økolog. Han elsker biodiversitet og tror på, at roden til at dyrke god kaffe er, at man skal have frugttræer og dyr. Han laver honningbier og frugttræer. Det er ligesom at gå i en jungle af alle mulige træer, og så er der de her små, lave kaffetræer nede i bunden af regnskoven. En fantastisk mand”. - Rasmus Ditlev, ØNSKØNSK tager bæredygtighed alvorligt Der er stort fokus på transparens i kaffefirmaet. Hvert år udgiver ØNSK en sustainability rapport, hvor man kan læse, hvad virksomheden har gjort for bønderne i Nicaragua. 1 % af omsætningen går til omstilling af gårdene til mere klimavenlig produktion. Samtidig arbejder ØNSK også på at udvikle nye forarbejdningsprocesser, der kræver mindre vand.Kaffecyklen var solgt og al fokus er på at importere god kaffe. Inden corona var den vigtigste kundegruppe kontorer og arbejdspladser, men nedlukningen gjorde, at ØNSK måtte tænke i nye baner. Webshoppen rettet mod private blev optimeret og samtidig fik Rasmus og Andreas aftaler på plads med Irma og Aarstiderne. Det har gjort virksomheden mere robust at stå på tre ben i stedet for kun at fokusere på B2B. Målsætningen er at være 'en af de største af de små' på kaffemarkedet i Danmark, og på sigt også i Europa. Internationaliseringen begynder i år og fortsætter i 2022.Alt det, og meget mere, taler vært Mette Bloch og gæst Jesper Søgaard om i dette afsnit af Iværksætterhistorier. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.