MentorDanmark – Lærte af sine fejl og skabte en succes

Iværksætterhistorier - A podcast by Iværksætterhistorier

Categorie:













MentorDanmark - Lærte af sine fejl og skabte en succes















































Nicklas Kany står bag MentorDanmark. Nicklas snuste allerede til iværksætteri som barn, da han solgte kopier af autografer, små tegninger og lodder. Den første "seriøse" idé kom som 19-årig, hvor den tidligere elite badmintonspiller opfandt et elektronisk tælleapparat. Siden blev salgsrettighederne solgt og andre projekter starter. Alle Nicklas' projekter har flere ting til fælles. De var ingen økonomisk succes, men de tændte en ild i iværksætteren. Han nød at se projekter gå fra idé til produkt og alle hans fejl blev til læringer. Det var derfor en erfaren Nicklas der i 2013 stiftede MentorDanmark, som i dag har vundet flere priser og har fået Gyldendal som medejer.

Denne episode er produceret af Podtribe media.
Episodens annoncør er Fonden For Entreprenørskab. Er du studerende og sidder du med en god idé? Så søg et Mikrolegat her!
Ungdoms iværksætteri
Nicklas Kany startede sin første mini forretning som 9-årig. Her solgte han kopier af landsholdspillernes autografer, for en flad to-krone til sine skolekammerater. Senere blev det hans tegninger, som han solgte ved at ringe på i opgangene i hans lokalområde. Salget var ikke voldsomt, så Nicklas ændrede salgsstrategi og solgte i stedet lodder, hvor køberen skulle have 3 ens, for at vinde en tegning. Nicklas fandt ud af, at han på denne måde kunne hæve sin pris betydeligt. Nytænkende og forretningsskabende var Nicklas også, da han som 19-årig fik en idé. Han havde gennem sin ungdom spillet badminton på elite plan og da pointsystemet blev ændret, så Nicklas hurtigt et behov. Diverse tælleapparater i landets mange badmintonhaller blev, fra en dag til en anden, ubrugelige. Nicklas mente, at det måtte kunne gøres smartere. Han ville derfor lave elektroniske tælleapparater. Dette blev starten på NK Sport.
NK Sport med Mor som sekretær
Han fik en masse opbakning fra sin mor og ringede op til en dansk produktionsvirksomhed. Det blev til flere møder, men de var ikke overbevist om behovet. Derfor kontaktede Nicklas, Dansk Badminton Forbund, for at få en tilkendegivelse. Han blev mødt med begejstring, men hørte ikke tilbage i længere tid. Et par uger senere så han, til sin store overraskelse, at DBF havde startet et udviklingsprojekt med henblik på produktion af elektriske tælleapparater. Nicklas gemte vreden væk og brugte udviklingsprojektet, som et bevis for markedets behov.
Nicklas og produktionsvirksomheden smed hver 50.000 kroner i projektet og udviklede den første prototype. Derudover lavede de en aftale, om at sætte en produktion i gang, hvis Nicklas fik nok købserklæringer. Over sommeren fik han samlet nok og produktionen blev, som lovet, sat i gang. Der var stor interesse fra Virklund Sport og Nicklas fik sat et møde i stand med dem. Nicklas måtte låne sin morfars lokaler, have sin mor som sekretær og klistre hans logoer over morfarens, men ikke destro mindre, så fik han solgt salgsrettighederne til dem. De blev også kontaktet af Omega, som var et smut forbi Danmark med henblik på at bruge produktet til OL. Norge satte dog en kæp i hjulet og Omega trak sig.

Visit the podcast's native language site