Make!mpact – Mønsterbryder kæmper for flere bæredygtige investeringer

Iværksætterhistorier - A podcast by Iværksætterhistorier

Categorie:

















Make!mpact - Mønsterbryder kæmper for flere bæredygtige investeringer



























Varan Pathmanathan er opvokset i Danmark, men med tamilske forældre. Han er blevet 'pacet' til altid at præstere sit ypperste og ligge stor vægt på sin uddannelse. Det var derfor et mindre chok for familien, da Varan valgte at bryde mønsteret. Han ville jagte en tilværelse som iværksætter i stedet for, i hans forældres øjne, mere prestigefyldte titler som læge eller ingeniør. Varan havde efter sin første virksomhed en længere periode som lønmodtager inden han, med noget så mærkværdigt som en positiv fyring, igen blev iværksætter. Denne gang med Make!mpact, som du kan høre meget mere om i denne episode.

Denne episode er produceret af Podtribe media.
Mønsterbryder
Varan Pathmanathans iværksætterhistorie starter i 8. klasse. Han havde valgt et spansk valgfag udelukkende grundet muligheden for at komme med på en rejse til Barcelona. Varan fik dog meget mere ud af valgfaget. Det blev nemlig det første møde med Steffen Max Høgh, som var underviser. Steffen var iværksætter, hvor han stod for flere af de lokale natklubber samtidig med at han i sin fritid arbejdede med bæredygtighed. Varan begyndte hurtigt at se op til Steffen og tanken om iværksætteri hang fast længe efter at studieturen til Barcelona var afsluttet.
Varan er tamiler. Hans familie flygtede fra Sri Lanka i 1986 og 9 måneder efter de kom til Danmark blev Varan født. Hans familie havde ikke mulighed for at tage sig en videregående uddannelse, men pludselig blev de mødt af et land med åbne arme og fyldt med muligheder. Varan er vokset op i en kultur, hvor forældrene ‘pacer’ deres børn til at præstere fagligt. En titel som iværksætter kan derfor være svær at forstå, når man ønsker ens søn en karriere som læge eller ingeniør. Se mere i teaseren nedenfor.
https://ivaerksaetterhistorier.dk/wp-content/uploads/2020/10/Makeimpact-Made-by-Headliner.mp4
Ikke destro mindre startede Varan sin egen grafiske virksomhed ved siden af studiet. En virksomhed han endte med at have i 5 år.
Iværksætteriet blev lagt på hylden
Varan afsluttede sin kandidatgrad og lukkede i samme ombæring sin grafiske virksomhed. Han blev nemlig udfordret af en ven: “Hvorfor ikke søge et investeringsjob i en corporate virksomhed som Danske Bank?”. Varan vidste intet om denne verden, men var nysgerrig efter at prøve sig selv af. Han endte med at få jobbet og være mange år i Danske Bank, hvor han stille og roligt fik en rolle som intreprenør. Varan steg i graderne, men ramte til sidst "loftet", for sin udvikling og muligheder i banken. Efter en tænkepause i form af en barsel, så skiftede han til en konsulentstilling, hvor han kunne kombinere IT med Pharma branchen, som både hans kone og en ven arbejdede indenfor. Konsulent jobbet blev en kort fornøjelse i en branche, som var alt for langsom for Varan. Han vendte derfor tilbage til bankverdenen, denne gang for Saxo bank, hvor han fik lov til at arbejde med forretningsudvikling.
En positiv fyring
Efter et års tid hos Saxo Bank endte Varan igen som konsulent, men denne gang med fokus på marketing. Den 18. September 2018 skete der så noget yderst mærkværdigt. Noget så pudsigt, som en positiv fyring.

Visit the podcast's native language site