Letz Sushi – Solgte succes efter opgør med fagforening

Iværksætterhistorier - A podcast by Iværksætterhistorier

Categorie:














Letz Sushi - Solgte succes efter opgør med fagforening















































Louise Ertman Baunsgaard tog til Australien og faldt pladask for deres Sushi koncepter. Der gik derfor ikke længe efter hendes retur til Danmark, før hun tog friværdien ud af sin lejlighed og stiftede den første Letz Sushi butik i København. Louises første periode bestod af meget 'learning by doing', men hurtigt voksede den lille sushi restaurant sig til en kæde. Louise og Letz Sushi fusionerede med Lars Larsen Group i 2013. Ledende op til denne fusion, så forsøgte 3F at gennemtvinge en overenskomst i Sushikæden. Louise nægtede og det blev til en årelang kamp, som tog gejsten fra Louise. Hun solgte resten af kæden til Lars Larsen Group i 2017 og havde brug for en pause. Pausen varede dog ikke længe, da Louise genfandt sin gnist ved at investere i andre virksomheder og fungere som mentor. Hør hele historien her.

Denne episode er produceret af Podtribe media.
Episodens annoncør er Fonden For Entreprenørskab. Er du studerende og sidder du med en god idé? Så søg et Mikrolegat her.
Købte rettet til en lokation for 125.000
Louise tog midt i hendes 20'erne orlov fra hendes arbejde og rejste til Australien for at besøge hendes kusine. Under hendes 2 måneders ophold, så spiste hun næsten sushi døgnet rundt. Hun var dybt fascineret af konceptet, som i starten af 00'erne stadig var forholdsvis nyt i Danmark. Hun skrev sidevis af noter i hendes lille idébog og tog inspirationen med hjem til Danmark. Skæbnen ville det, at hendes daværende arbejdsplads havde en stor fyringsrunde nogle måneder efter. Louise fik i hendes opsigelsespakke 6 måneders løn. Da hun samtidigt havde 400.000 i friværdi i hendes lejlighed, så virkede timingen perfekt. Louise fandt det perfekte lokale, men der var netop åbnet en lille tøjbutik. Louise blev ved med at komme tilbage til butikken, for at overtale ejeren til at sælge lejerettighederne til hende. Det lykkedes, men det endte med at koste hende 125.000 kroner.
Fra 8 siddepladser til en stor kæde
Letz Sushi blev derfor stiftet og skulle have sin første restaurant i et lille lokale med plads til 8 siddende gæster. Problemet var at Louise intet vidste om restaurationsbranchen og hun havde ikke fået de rette tilladelser, inden hun havde betalt i dyre domme, for at overtage lokationen. Det lykkedes dog Louise at få de rette tilladelser og hun fandt også hurtigt en dygtig sushikok, som dog måtte hjælpe med indretning og klargøring, før han fik lov at arbejde i køkkenet. Den næste udfordring var, at Louise og hendes kok åbnede restauranten uden andre ansatte. Med åbningstider fra 11-21 alle ugens dage, så blev de hurtigt udkørte. De fik heldigvis meget hjælp fra deres bekendte. De oplevede hurtigt succes med restauranten og én lokation blev til mange. Kæden Letz Sushi voksede sig stille og roligt større.
Opgør med 3F og fusion med Lars Larsen Group
Louise nød succesen med hendes kæde og mødte glad på arbejde hver dag. Det skulle dog desværre ændre sig efter en henvendelse fra 3F. De ville gennemtvinge en overenskomst og det blev til en årelang kamp mellem Letz Sushi og 3F...

Visit the podcast's native language site