Copenhagen Cartel – ‘Purpose’ over profit

Iværksætterhistorier - A podcast by Iværksætterhistorier

Categorie:














Copenhagen Cartel - 'Purpose' over profit



























Katrine Lee Larsen svømmede rundt i et hav fyldt med plastik ud fra kysten af Bali. Synet påvirkede Katrine og hun følte et ansvar for at hjælpe øen, som hun havde forelsket sig i. Hun fandt ud af at det største problem var efterladte fiskenet i nylon. Katrine tænkte derfor hurtigt og stiftede Copenhagen Cartel, som bl.a. laver bikinier med brugt nylon fra havene. Den fulde cirkel blev fuldendt, da Katrine valgte at producere hendes første produkter på netop Bali og give tilbage til øen, som gav hende så meget.

Denne episode er produceret af Podtribe media.
Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon.
Levede drømmen på Bali
Katrine Lee Larsen rejste til Bali efter studiet og levede drømmen med surfing, solbadning og dykning. Problemet var bare at der var fyldt med skrald. Dette blev et 'wake-up call' for Katrine og hun blev engageret i oprydningsdage på de lokale strande. Hun oplevede desværre bare, at dagen efter var strandene igen fyldt med skrald og havene fyldt med plastik. En dag efter et dyk, hvor Katrine var omgivet af plastikposer, så fik hun nok. Hun begyndte at researche og fandt ud af, at et af de største problemer var de gamle nylon fiskenet, som var blevet "glemt" ude i havene. Dette skulle vise at blive hovedingrediensen i produkterne hos Copenhagen Cartel.
Hjem til København
Katrine tog hjem til København for at arbejde på for Lunar. Hun havde dog ikke sluppet synet fra Bali og hun tog derfor hendes opsparing og brugte den på Copenhagen Cartel fremfor udbetalingen til en lejlighed. Det skulle blot være et hobbyprojekt, men det udviklede sig hurtigt til mere. Hun besluttede sig for at lave bikinier med genbrugt nylon fra fiskenet, som de første produkter. Katrine fandt i 2. forsøg den rigtige producent på Bali, som kunne producere i små mængder og på en bæredygtig måde.
Formål fremfor indtjening
Katrine partnere op med en kammerat og sammen arbejdede de på Copenhagen Cartel ved siden af deres fuldtidsjobs. De formåede også at få en investor med på rejsen, da de blev kontaktet omkring et muligt franchise samarbejde. Det første år er gået godt for Katrine og resten af teamet. De har omsat for 700.000 kroner. De har haft en pop-up butik i 2 måneder, som var en stor succes og Katrine gør sig nu klar til at gå fuldtid i projektet. Det som har drevet hende og som er det vigtigste i den fremtidige rejse er 'purpose'. Katrine vil hellere fokusere på det rette formål fremfor at maksimere indtjeningen. Se mere i teaseren herunder.
https://ivaerksaetterhistorier.

Visit the podcast's native language site