Afsnit 59: Hvorfor vokser man?
Radionauterne - For nysgerrige børn - A podcast by Radionauterne
Categorie:
Kender du det, når dine sko igen er blevet for små, eller du er vokset ud af dine yndlingsbukser? Eller måske har du prøvet at have vokseværk? Vi vokser allesammen fra små babyer til store voksne! Men hvorfor vokser man egentlig? Det vil Asta, Markus, Emilie, Elin og Frida gerne vide, og derfor har de sendt Radionauterne på en vildtvoksende mission ind i kroppen – kom med! Medvirkende: Elin på 10 år fra København, Frida på 8 år fra Ålsgårde, Markus på 7 år, Emilie på 6 år fra Sorø og Asta på 10 år. Derudover Jesper Johannesen, overlæge på børneafdelingen på Herlev Hospital. Musik: Krumme’s Sang af Laus Høybye. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.