S12E4. Hjalmar Dale: Pelsjæger i 1920’ernes Nordamerika
Den yderste grænse - A podcast by Vores Tid - Nationalmuseets mediehus & 24syv - Martedì
Categorie:
Den glemte norske eventyrer, guldgraver og pelsjæger Hjalmar Dale, vil af enkelte friluftsnørder blive genkendt som vildmarkslegenden Helge Ingstads læremester. Hjalmar Dale flyttede til Nordamerika for at arbejde som farmer, dernæst i olieindustrien før han i midt 1920’erne slog sig ned som pelsjæger. Ingstad og Dale er uløseligt forbundne og Ingstad blev senere berømt med klassikeren Pelsjægerliv i Canada. Men hvorfor bliver Dale kun nævnt enkelte gange i bogen? Hvem var Hjalmar Dale egentlig, denne vildmand, denne utroligt dygtige pelsjæger? Og hvorfor blev han så overset? Det og meget kommer denne uges gæst ind på.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Troels Matz, inkarneret friluftsmenneske og fluefisker. Troels har boet og arbejdet som hundefører i svenske Jämtland i 4 år og har de seneste 20 år arbejdet i den danske outdoorbranche, i dag som marketingschef i Spejder Sport. Troels har længe været fascineret af Hjalmar Dales historie og har fornyeligt været på besøg i Helge Ingstads hytte på Holmekollen i Oslo i sin research til dagens historie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.