Fremtidens forsikringsbranche med Mikkel Minor
Bæredygtig Business - A podcast by Steffen Max Høgh

Categorie:
Hvordan forsikrer man sig mod en fremtid med varmere, vådere og mere ekstremt vejr? Hvordan kan forsikringsbranchen spille en rolle som positiv forandringskraft i den grønne omstilling? Og hvad betyder klimaforandringerne for prisen og muligheden for at forsikre sin ejendom? I dag taler jeg med Mikkel Minor, som er bæredygtighedschef i det medlemsejede forsikringsselskab LB Forsikring, om forsikringsbranchens rolle i den grønne omstilling. Vi diskuterer både alvorlige temaer såsom fremtiden for danske forsikringskunder i en vådere fremtid. Skal alle for eksempel betale til dem, der vælger at bo tæt på vandet og hvis huse er i større risiko for at blive oversvømmet og ødelagt af vand? Skal der være såkaldt ”flyttestøtte” til dem, der har indset at kystnære byggerier ikke er sagen? Og så taler vi om det helt lavpraktiske, såsom at LB Forsikring hjælper deres kunder, via foreningen LB Forening, til at tænke cirkulært ved at give dem adgang til de såkaldte repair-caféer – blandt mange andre spændende initiativer. Udover det kan du høre om: • En fremtid hvor du måske selv kan vælge om du vil have nyt eller brugt som erstatning for det, du har fået stjålet eller som er gået i stykker – og et økonomisk incitament til at vælge det brugte • At den bedste skade er den, der ikke er sket og hvordan LB Forsikring arbejder på at hjælpe medlemmerne med at forhindre skader • Om de tre store fremtidstrends, som Mikkel Minor spår for forsikringsbranchen: 1) Data koblet med AI 2) Flere tiltag om udvidede garantier for byg og reparationer 3) Partnerskaber om økosystemer Nævnt i episoden: • LB Forsikring A/S: https://www.lb.dk/ • LB Foreningen: https://www.lbforeningen.dk/ • Forsikrings- og pensionsbranchen forslag om klimatilpasning - F&P: https://fogp.dk/politik/klima-og-energi/klimatilpasning/ • F&P (brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber): ”Otte forslag til en forbedret stormflodsordning”: https://fogp.dk/politik/klima-og-energi/stormflodsordningen/ • RepairCafé Danmark: https://repaircafedanmark.dk/ • GladTeknik: https://www.gladteknik.dk/ • Mikkel Minor på LinkedIN: https://www.linkedin.com/in/mikkelminor/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.