Frænde: Vilde vikinger, tykt blod og tynd mordgåde

Anmelderne - A podcast by DR

Categorie:

Året er 862, vi befinder os i den danske vikingetid, og skjalden Gundhild Ildtunges bror bliver anklaget for mord. For at bevise broderens uskyld, allierer hun sig med den arabiske træl, Faysal, der viser sig at være den mest lærde mand i det barbariske miljø i datidens Lejre. De to må nu rejse tværs gennem kongeriget for at finde den rigtige morder, inden tiden rinder ud. Sådan antændes begivenhederne i arkæolog Jeanette Varberg og krimiforfatter Jens Henrik Jensens nye bog "Frænde - Blodspor". Første bind i en ny vikinge-thriller-serie. Men er romanen andet og mere end endnu et tidstypisk forsøg på at sælge billetter på fortidsfascination? Bliver vi tilstrækkeligt fastholdt af spændingen? Og hvorfor skal vi læse 373 sider, når vi allerede forstår hvem der står bag mordet halvvejs? Medvirkende: Anne Sophia Hermansen, kulturkritiker ved Weekendavisen og ordstyrer på P1s 'Damerne først' samt Cecilie Nielsen, historie- og kongehuskorrespondent i DR Vært: Mathias Hammer I redaktionen: Klara Witt og Nanna Sloth Skardhamar Anbefalinger - "Rovdyrenes tid", essay af Giuliano da Empoli - "Manden der bar solen", roman af Kristian Bang Foss - "Gåden om", historieprogrammer på DRTV og "Danefæ", serie på TV 2

Visit the podcast's native language site