Ny podcast om rapporten ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”
Ambassadørerne - A podcast by Udenrigsministeriet
Categorie:
I denne udgave af ”Ambassadørerne” bliver vi til en forandring i København, men kommer til gengæld hele verden rundt. Rapporten ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035” er offentliggjort, og derfor skal vi tale med ambassadør Michael Zilmer-Johns, der er formand for analysegruppen. Rapporten er tænkt som en faglig forberedelse til det kommende forsvarsforlig, og analysegruppen har været uafhængig. Derfor er rapporten hverken godkendt af regeringen eller Udenrigsministeriet. Rapporten kommer som sagt hele verden rundt, men her i podcasten har vi valgt at koncentrere os om følgende: 1. Rapportens bud på hvordan det internationale samfund kommer til at udvikle sig. 2. Det nye jerntæppe i Europa. 3. Sveriges og Finlands fuldgyldige medlemskab af NATO. 4. Kinas rolle. 5. Trusler mod det, I har valgt at kalde for samfundssikkerhed. Du kan selvfølgelig læse hele rapporten på Udenrigsministeriets hjemmeside.