Ajour #509: Får Grønland og Færøerne indflydelse på udenrigspolitikken med det nye politiske mødested?

Altinget Ajour - A podcast by Altinget

Categorie:

Danmark bestemmer på udenrigs- og sikkerhedsområdet i Rigsfællesskabet, men står det til Grønland og Færøerne, skal de have mere medbestemmelse på de områder. Får de det, når de tre lande fremover skal mødes i det nye kontaktudvalg? Altingets Arktis-redaktør analyserer.De største udenrigs- og sikkerhedspolitiske uenigheder og udfordringer i Rigsfællesskabet skal fremover drøftes i et kontaktudvalg, hvor Danmark, Grønland og Færøerne alle er repræsenteret. I lang tid har både Færøerne og Grønland ytret ønske om større indflydelse på eksempelvis den del af udenrigspolitikken, der påvirker dem, men det er et af de politiske områder, der ikke kan hjemtages. Det står nemlig i Grundloven, at det bestemmer Danmark over. Med det nye kontaktudvalg er det meningen, at emner som eksempelvis kinesiske investeringer i Grønland skal drøftes internt i udvalget, frem for at parterne tager uenighederne i medierne. Men betyder det så også, at landene får mere indflydelse på udenrigspolitikken fremover? Det analyserer Altinget Arktis-redaktør, Andreas Krog, i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Visit the podcast's native language site