Ajour #341: Er det slut med bred enighed, når pengene til de sociale projekter skal fordeles?
Altinget Ajour - A podcast by Altinget
Categorie:
Fremover kan det være 90 mandater, der afgør, hvordan pengene til de sociale projekter bliver fordelt. Den detalje kan få stor betydning for projekterne, hvis pengefordelingen bliver en politisk kampplads. Altinget Ajour sætter fokus på den historie.Satspuljen på socialområdet er blevet sløjfet og er blevet erstattet af en ny pulje penge - der indtil videre bare omtales som “reserven” - og med den pulje kan der følge andet end blot et nyt navn.Før i tiden - med satspuljen - blev partierne i forligskredsen enige om, hvilke sociale projekter der skulle bevilges penge. Nu kan det ændre sig, fordi forliget er opsagt, og der derfor blot er brug for de normale 90 mandater.Den udvikling er de blå partier og Radikale utilfredse med, og de appellerer til, at pengene fortsat fordeles igennem brede aftaler i Folketinget.Frygten er, at de politiske uenigheder kan føre til ugunstig politisk slingrekurs for socialområdet.I dagens udgave af Altinget Ajour sætter socialredaktør Simon Lessel fokus på den historie. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.