VENNER FOR LIVET PÅ UNI

112 For Venskaber - A podcast by Heartbeats - Lunedì

Categorie:

Ida kendte ingen, da hun gik ind i forelæsningssalen på universitetet. Hun havde taget sig sammen. Slæbt sig selv derhen, og nu sad hun her. Alene og med følelsen af at være helt forkert og at alle kunne se det. Hun var handlingslammet. Det var første gang, hun oplevede angsten. I dagens afsnit er temaet ‘at få venner eller ikke at få venner under uddannelse’. Lytteren har ikke fået en eneste ven på universitetet og føler sig som den største sociale fiasko. Vi taler om det teater, der udspiller sig i uddannelsesmiljøer. Om typer og roller, om hierarki og både social og faglig konkurrence og kapital. Om rygerne, singlerne, stræberne og alle de andre kasser man kan blive sat i og som skaber ens muligheder og begrænsninger for at være en autentisk udgave af sig selv og få nære relationer. Vi taler om at slippe forventningen om at finde sin nye vennegruppe og få de seks bedste venner for livet - og om hvordan man kan navigere i den til tider ubamhjertige og til tider vidunderlige setting uddannelsesverdenen kan være. Vores ekspert i relationer, psykoterapeut, Marko Pogacar gør os også klogere på, hvad der sker, når vi studerer og skaber venskaber imens, og hvad vi skal være opmærksomme på her.

Visit the podcast's native language site