LAD MIG NU VÆRE KÆRESTEKEDELIG 

112 For Venskaber - A podcast by Heartbeats - Lunedì

Categorie:

Marias veninde sidder på hendes sengekant for at hænge ud med Maria. Det er den eneste måde, man kan se Maria på for tiden. For i sengen ligger hun og hendes kæreste i ske. Og der har hun tænkt sig at blive liggende. Hun har ikke lyst til at slippe ham eller bryde med symbiosen. Så vennerne må komme på besøg i soveværelset, hvis de vil ses. Kærestekedelig har nået et nyt niveau.I dagens afsnit er temaet at være “kærestekedelig”. Lytteren har prioriteret sin nyforelskelse i nogle måneder og valgt sine venner fra imens. Nu, når den værste forelskelse har lagt sig, står hun i den situation, at vennerne ikke rigtig er der længere. Det er i hvert fald ikke ligesom før. Vi taler om, om det er i orden at trække sig fra sine venner i noget tid, når man er allermest forelsket, og hvordan man i så fald kan gøre det, så relationerne lider mindst muligt. Maria har altid være kærestekedelig i starten af alle parforhold, og Ida har omvendt altid haft brug for sine venner som hun plejer - også under nyforelskelsen. Og så vender vi en en regel, vi har fået tilsendt fra en lytter. I hendes vennegruppe må man køre på halvt blus de første tre måneder i parforholdet. Så hvis du plejede at se din ven to gange om ugen, har du nu lov til kun at ses én gang om ugen. Efter de tre måneder skal du finde tilbage på din plads. Vores ekspert i relationer, psykoterapeut, Marko Pogacar gør os også klogere på, hvad der sker med vores venskaber, når vi bliver hovedkulds forelskede.

Visit the podcast's native language site