Coco O.
112 For Knuste Hjerter - A podcast by Maria Jencel - Mercoledì
Categorie:
Coco O. troede, hun havde fundet sin sjæleven og var lykkeligt på vej til lufthavnen for at tage på romantisk get-away i Italien - da hun pludselig fik en besked fra mandens ekskone. Hun var gravid med hans barn - stod der - og Coco skulle bare holde sig langt væk. I dagens afsnit fortæller sangerinden Coco O. om at være fanget i to andre menneskers giftige ægteskab. Om at føle sig som en home-wrecker og flere år efter stadig føle skyld overfor en kvinde, hun ikke kender. Om at blive viklet ind i et manipulerende spind og snydt til at ville redde en stakkels 17 år ældre mand ud af sit konventionelle, fængslende ægteskab, som han fik hende overbevist om, at han var offer i. Om langsomt at vågne op og se bedraget. Om at indse, at kærestesorg kun handler om ekskæresten i et stykke tid, for derefter at handle om dig selv. Om veninder, der fejrer dit brud med champagne - og om at have brug for at blive i sorgen over ekskæresten længere, end han har fortjent. Og meget længere, end selve forholdet varerne. Og så fortæller hun om at have kærestesorg lige nu - men på en anden måde - end hun før har prøvet. Coco gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe jer lyttere, der har et knust hjerte lige nu og giver sit allerbedste råd til at komme videre. Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket. Dig, der engang har haft kærestesorg. Dig, der frygter at få det igen. Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.