Tæt på Jonatan Spang
10-20-30 - A podcast by DR - Venerdì
Categorie:
I dette afsnit går vi TÆT på Jonatan Spang og den musik, han hørte, da han var barn, ung og voksen, altså 10, 20 og 30 år. Jonatan er vokset op i Gladsaxe, men i stedet for at gå til fodbold ligesom alle de andre, var det federe at optræde til skolens juleafslutning og pjække fra skole for at høre P3's temadag om yndlingsbandet, The Beatles. Et band som Jonatan stadig hører i dag, og som er en del af opdragelsen af hans lille datter. Datteren har Jonathan lavet med Louise, og deres allerførste kys sker til en Scarlet Pleasure koncert på Roskilde Festivalen. Den historie får du selvfølgelig også i det her afsnit. Og så tænker du sikkert, at det her afsnit bare er happiness med velfriserede 'Beatler' og romantik, men bare rolig for en vred rapper rammer nemlig Jonatan hårdt i ungdommen med sine, i dag, noget upassende rim. Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann. Producer: Mikkel Abildtrup Bagger. Lyddesign: Frederik Ludwigs. Redaktør: Kasper Christensen.